101 KUNSTNERE |  2013

Skrevet af Tom Jørgensen
(Redaktør på 101 Kunstnere og Kunstavisen,
Kunstanmelder på Jyllandsposten og skrivende i Information)

"I Ditte Bolts fotografier ser det altid ud, som om noget lige er sket eller noget lige er på nippet til at indtræffe. Det her og nu, som de fleste fotografer er interesserede i, synes bemærkelsesværdigt ubemærkelsesværdigt. Hvad enten det er indenfor eller udenfor, i naturen eller i storbyen, glimter mennesket ved sit fravær eller står højst som en ubetydelig skygge i kanten af billedet, næsten undskyldende sin egen eksistens. Selv i portrætterne synes de portrætterede at være ved at forsvinde. Deres blik søger væk fra kameralinsen, fortabt eller bare fordybet i en indre tankerække, som vi ikke har adgang til.

Dermed kommer Ditte Bolts fotografier også til at handle om mysterier. Et tomt og nedslidt rum kun indeholdende et bord med et hav af sprutflasker, en uredt seng, et loftsrum med opstablede møbler og øde forstadshaver og parkeringspladser, hvor de vindblæste blade kun synes at understrege stedernes forladthed, og får os til at tænke på, hvad der mon er sket. 

Uanset hvad, gribes man af den melankoli, som billederne udstråler. Tomheden, stilheden, det falmede tapet, den skæve bordlampe, swimmingpoolens natblå ensomhed og de spøgelsesagtige haver får os til at tænke på tidens gang og dens kværnende uforsonlighed. Om lidt er alt måske forbi.

Melankolien er imidlertid en tvetydig størrelse. I lige så høj grad, som den kan gøre os triste og sorgfulde, er der noget næsten sødmefuldt og ekstatisk ved den. Verden og tingene i den antager et koncentreret nærvær, som vi normalt aldrig vil finde, optagede, som vi er, af de daglige gøremål, af tilværelsens her og nu.

Det, Ditte Bolt formår i sine billeder, er at fange præcis alt det, vi normalt overser. Alt det grimme, hærgede, falmede, forladte og hverdagsagtige, som vi enten bevidst ignorerer eller slet ikke lægger mærke til. I Ditte Bolts optik antager dette et nærvær, der nærmest lyser ud af det enkelte billede. Vi ser og dvæler ved skyggerne og sprækkerne i det liv og den verden, vi troede, vi kendte så godt, og vi indser, at vi nu, med disse billeder, har fået et mere nuanceret og helstøbt blik på tilværelsen.

Det har altid været kunstnernes privilegium at gøre os opmærksomme på alt det, der er overset, for desto mere at gøre os til hele mennesker. Det er derfor, kunst i sit væsen og definition er øjenåbnende.
Og øjenåbnende, det er Ditte Bolts billeder..."